top of page
  • danskboligforsikri

Hvad dækker en ejerskifteforsikring - og hvad dækker den ikke?

Updated: Jul 24



At købe hus eller lejlighed kan være en dyr affære. Der er mange udgifter i forbindelse med købet, som strækker sig udover købsprisen for selve huset eller lejligheden. Der er udgifter til ejendomsmægleren, byggesagkyndige, køberrådgiver, advokat mm. Generelt skal du regne med, at disse udgifter vil udgøre 5-6% af den samlede købspris ved en standardhandel med finansiering gennem din bank.


En ejerskifteforsikring kan føles som endnu en udgift i en i forvejen omkostelig affære. Men at vælge ikke at købe en ejerskifteforsikring kan være endnu dyrere. Når du har en ejerskifteforsikring, dækkes du nemlig ind overfor uforudsete problemer.


I dette indlæg ser vi på nogle af de ting, som en ejerskifteforsikring dækker - og hvilke ting den ikke dækker. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal investere i en ejerskifteforsikring, så læs videre her og sørg for, du er godt klædt på til at træffe det rette valg.


Spoiler Alert: Det er en rigtig god ide at købe en ejerskifteforsikring.


Hvad er en ejerskifteforsikring?

Lad os starte med at se på, hvad en ejerskifteforsikring i grunden er. Kort sagt er en ejerskifteforsikring en forsikring, der dækker skjulte og uforudsete skader i boligen, der ikke er anført i tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten. Dette er skader, som køber ikke kendte til på overtagelsestidspunktet.


Selvom du som køber er gået grundigt til værks og fået lavet en tilstandsrapport, så kan der stadig være skjulte skader, som den byggesagkyndige kan have overset. Det samme gælder for den autoriserede elinstallatør, som udarbejder elinstallationsrapporten. Det kan være skader, der først viser sig, i årene efter du har overtaget ejendommen.


Hvis du vælger ikke at tegne en ejerskifteforsikring, så er det altså dig selv, som køber, der hænger på udgifterne til reparationer. Da der er tale om skjulte skader, er det ikke til at vide, hvor omfattende udbedringen bliver - og hvor mange penge det i sidste ende vil koste.


Hvad dækker en ejerskifteforsikring?

Som sagt dækker en ejerskifteforsikring over skader, du ikke kendte til, på købstidspunktet. Alt efter hvilket type ejerskifteforsikring, du vælger at købe, så er der forskel på, hvor længe den dækker. Der kan nemlig godt gå lang tid før uopdagede skader begynder at vise sig, og du reelt opdager dem. Ejerskifteforsikring dækker fra 5 og helt op til 10 år efter ejerskiftet.


Herunder følger en liste over typiske skader, som du er dækket ind for, hvis du har en ejerskifteforsikring:


  • Fejl, der er lavet i forbindelse med opførsel eller renovering af boligen:

    • Sætningsskader

    • Revner

    • Ulovlige elinstallationer


Hvad dækker en ejerskifteforsikring ikke?

En ejerskifteforsikring dækker ikke over skader eller mangler, der kan forventes af huse i den pågældende alder. En fugtig kælder i et ældre hus er for eksempel ikke noget, som en ejerskifteforsikring dækker over.


  • Fugt og vand i kælderen på huse, der er opført før 1973. Dette skyldes, at man før 1970’erne ikke brugte kældre som opholdsrum. Fugt og vand i kælderen anses derfor ikke som fejl set ud fra opførselstidspunktets standarder.


Når der tales om reparationer i huse og lejligheder, er det ikke småpenge. Alene af den grund er det en rigtig god ide at investere i en ejerskifteforsikring. For hvis uheldet er ude, og det viser sig, at der skal laves en større renovation pga. en omfattende skade på din bolig, så kan det godt nå op på et svimlende højt beløb. Med en ejerskifteforsikring beskytter du dig selv mod dette.



10 views0 comments

Komentarze


bottom of page